tirsdag den 14. august 2012

Sidste summercamp er startet

.... Og vi er allerede på andendagen! Jeg må sige at det er en noget anderledes summercamp. For det første er det en skole, og der medfølger 4 lærere. Det vil sige at børnene ikke er alene, hvilket nok er meget godt eftersom mange af dem er rimelig unge - som i den yngste er kun 6 år gammel, og rigtig mange af dem er under 10. Det gør dog at vores arbejde er langt mindre interessant, fordi vi egentligt bare vader rundt sammen med dem og er lidt i vejen. Især billedtagningen er virkelig træls, fordi to af lærerene allerede tager en millard billeder, og konstant er i vejen. Tror snart jeg har flere billeder med lærere et eller andet sted med et kamera end jeg har med børn på. De er konstant i vejen! Samtidig er vi så 3 voksne fra gården her, hvilket giver 7 voksne til 21 børn. Det er riiiiiigeligt!

En anden ting, der slår mig, er at de er MEGET gode til engelsk. Og samtidig meget meget unge. Tør næsten ikke tænke på hvordan de har fået lært dem så meget på så kort tid. Det gør det selvfølgelig lidt sjovere for os, fordi de smadder gerne vil snakke med os. Det er vist en amerikansk skole i Taipei, så vidt jeg har kunne forstå på børnene. De hedder "Threehouse School" eller sådan noget lignende. Og idag fortalte en af børnene mig om, i forbindelse med af vores familiehund lå og drømte, at hun aldrig havde nogle gode drømme. Hun havde kun mareridts. Hun sagde også at hun aldrig kunne glemme dem. Husk at hun er nok 7, max 8 år gammel. Jeg spurgte om hun kunne fortælle mig en af dem. Og hun fortæller mig så om hvordan hun altid drømmer om et træhus, der bliver forvandlet til et spøgelse... Tør næsten ikke tænke på hvorfor det netop lige er et træhus!(!) Vi snakkede derefter lidt om at spøgelser ikke findes i virkeligheden og hvilke positive ting, der som regel er i et træhus, men det har i min optik slet ikke noget med de "håndgribelige" ting at gøre. De er alle meget konkurrence-mindede og selv lærerene har tendenser til at udbryde "haha, vores holds pizza er meget mere lækker end jeres!". Meget meget anderledes indeed!!

Det er meget tydeligt at det er strenge lærere. Hvis du gør noget forkert, så skal du stå "facing the wall" indtil de synes det er okay igen... Der er en del af drengene der ikke lige passer ind i det system. De er også konstant efter dem i forhold til om de har feber eller nyser og er "syge". Den ene af lærerene har konstant et apparat med der lige kan tjekke om de har feber. Og de tjekker også hinanden?! LOL! Det er simpelthen bare mærkeligt at opleve den forskel. Jeg fik helt helt ondt i maven, (aner ikke hvad han havde lavet som han ikke måtte) da den amerikanske lærer basically skældte en af drengene ud indtil han bare stod og græd. Så fik han besked på at gå ud og tørre øjnene og når han kom ind igen, kunne han stå i hjørnet mens de andre børn legede. Jeg ved godt det nogen gange kan være svært at få børn til at høre efter, men jeg tror bare ikke på at det er den bedste løsning. Det er meget svært for mig bare at se på. Igår lavede den kvindelige lærer også et stunt foran alle børnene, hvor hun bare stod og nedstirrede en af børnene indtil hun bestemte sig for at han have kigget ordentligt tilbage, eller noget i den retning... forstod det ikke helt.

Ej, nu lyder det helt som om det er den værste summercamp! Det er det slet ikke... børnene leger og er glade... synes bare der er mange forskelle, som er meget sværere for mig at forstå. Nu fik i lige en masse situationer i træk, som ikke var så gode. De roser også ungerne og fortæller dem, når de har kreeret noget selv, at de er gode.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar