mandag den 27. august 2012

Sidste indlæg...

Kære alle dejlige læsere!

Så blev det endelig tid til sidste indlæg... Jeg har haft mulighed for at fordøje en smule og lande helt.

Turen hjem forløb uden de store problematikker! Var kun forsinket på allersidste fly og blev kun stoppet i security én gang. Havde glemt at tage min neglefil ud af toilettasken og over i kufferten :) men men, der var ingen ko på isen :) Det var en utrolig træls fornemmelse at flyve over Danmark fra Hong Kong og kunne se ud på Sjælland, for så at lande i London og have tre timers ventetid. På det tidspunkt, ville jeg bare gerne være i Kbh! Og da jeg landede i Kbh var jeg for det første så heldig at min søster og hendes mand stod og ventede ved bagageudlevering, da de selv lige var landet fra Milano og ikke nok med det, stod der fire fantastiske mennesker, og tog imod mig med flag og skilt med teksten velkommen hjem! Det var bare skønt! :) Et smut på Burger King og en fadbamse senere kunne jeg så lægge mig til at sove efter en laaaaaaaaaang tur hjem. Uha, hvor jeg sov som en sten! :)

Den evigt smukke Turtle Island! 


Jeg er landet, ja... Men jeg har efterladt en masse i Taiwan. Jeg er så utrolig taknemmelig for den mulighed jeg har haft igennem AIESEC, men også ufattelig lykkelig for de dejlige mennesker jeg har mødt, alle de oplevelser jeg har været omkring og kan slet ikke opsummere mine 7 uger. Jeg havde ikke forventet at jeg ville blive så påvirket af min oplevelse i Taiwan, men der er flere ting, der har ændret sig for mig... Blandt andet er jeg langt mere åben overfor muligheden for at arbejde i udlandet i en periode af mit liv, hvilket slet ikke er noget jeg har overvejet før. Derudover har Asien virkelig snuppet en del af mit hjerte! Jeg er vist slet slet ikke færdig med den del af verden endnu! :) Det er dog også dejligt at komme hjem til en rugbrødsmad med leverpostej :D
Smukke Toucheng Farm!

Jeg kan kun anbefale alle jeg kender, at tage en tur ud i det store udland! AIESEC kan også i den grad anbefales!

Jeg er tilbage i min egen lejlighed inden så længe og så står den allerede på studie og arbejde for AIESEC, og nok også efterhånden specialeforberedelse! YIKES!

Lufthavnen i Taipei :)
Sidste glimt af Taipei 101!




Tak til alle jer, der har gidet at læse om mine historier i Taiwan! Jeg er stolt af at kunne sige at jeg har haft næsten 1600 hits på 7 uger - i 10 forskellige lande! :)

For sidste gang
Christina

onsdag den 22. august 2012

Sidder i lufthavnen i Taipei....

.....Og prøver at holde mig vågen, så jeg kan sove på flyet... og iøvrigt sove på det rigtige tidspunkt i forhold til DK... Og jeg er så heldig at der er elektricitet og WIFI! Men desværre også myg! :/ :)

Må sige at dagen idag har været noget af en rutsjetur! Jeg har været virkelig været rørt over at skulle afsted. Forlade alle disse dejlige mennesker, der er blevet venner og have været substitut familie i mine 7 uger!

Nu da jeg er i lufthavnen, glæder jeg mig til at komme hjem - helt som forventet, men indtil dette punkt, har hver en fiber i min krop skreget på at blive! Og det var super hårdt at sige farvel til folk! Især fordi det er virkelig svært at lade dem forstå hvor glad jeg har været for al deres hjælp og selskab pga. sprogbarrieren! Det er ret tydeligt, at det ikke går helt igennem for dem... Jeg har skrevet en lille seddel til hver af de vigtigste, og så håber jeg de vil spørge om hjælp til at oversætte, så de kan forstå hvor stor pris jeg sætter på min tid i deres selskab!

Tyfonen ud for Taiwan lander imorgen... så jeg er heldig at mit fly er tidligt, så der ikke bliver nogle problemer ud af det! Så vidt jeg er orienteret indtil videre :)

Nåh, det var lige en lille update... der kommer nok en lang afslutning på det hele når jeg er landet og kommet godt hjem :) Måske med en update ind imellem evt. i London :)


tirsdag den 21. august 2012

Ihh, sidste dag her!!

Det er mega uforståeligt! Jeg sidder mere eller mindre og tæller timer til jeg skal med bussen ind til Taipei! Shit! Nu gik der endnu en time!! Er ikke helt pakket ned endnu, men næsten... Opdaterer de sidste par blogs og tager billeder af folket her... Igår bagte jeg en kage, som vi skal spise senere :) Det bliver cool, I hope! Har bagt en gulerodskage, men må sige at det var noget improviseret, da de ikke havde halvdelen af det jeg skulle bruge :D haha... vanille er fx byttet ud med kondenseret mælk med vanille smag, kanel udeladt og brun farin byttet ud med alm. sukker.... og ja, jeg kunne fortsætte :D

Jeg veksler lidt mellem at jeg gerne vil afsted og på første fly, til at jeg slet ikke vil hjem... Tog gerne en uge mere... Igår aftes kørte Jakey mig ind til byen for at få sidste Bubble Tea og fried chicken! Kørte også forbi mit yndlings-vaffel sted, men jeg tror altså de har lukket forevigt, trods alle de penge jeg har lagt der :D

I forgårs tog vi op til en café hvor vi fik afskedsmiddag mad :) Det var et super fint sted med kæmpe udsigt over hele Yilan! Blev helt rørt over stjerner og den fantastiske udsigt! Vejret har bare været helt vildt fantastisk her - føltes næsten som om Taiwan gør alt hvad hun kan for at jeg bliver! Torsdag rammer endnu en tyfon iøvrigt Taiwan - hun begræder min afsked :P

Udsigten! Wauw!
Fra venstre top: Jakey, Angel, Tsai Tsai, Niklas, Oskar and Tom
Fra venstre bund: Basco, TIna og mig :)


Vege---wait what?!

Jeg vil mega gerne vide hvad vegetrain er :D Og jeg synes også det er okay klaret at 2 ud af 3 x spaghetti er stavet helt forkert, men den sidste rigtigt :) Jeg er generelt helt vild med deres skilte her! Altid noget at grine lidt af :) 


Skiltet herunder indikerer, at du skal hænge en kæde foran døren, når den er i stykker... for det første lyder det som om DU skal holde fast i den i kæden!... og NÅR den er i stykker ikke HVIS :) tsk tsk!


Og hvad sker der lige manden med stokken! Har har ondt i maven eller hvordan? :) Bare fordi
du er gammel, behøver du jo ikke være foroverbøjet... eller hvad :D Jeg elsker iøvrigt også den gravide mave. Hvis jeg havde haft tid, tror jeg at jeg ville købe en fodbold og sidde med den og henvise til skiltet :D 


søndag den 19. august 2012

Cold Spring i Su'ao!

Idag har vi været i Su'ao, en by syd for Toucheng, for at besøge den eneste cold spring i verden udover et i Italien! :) Det var virkelig en hyggelig oplevelse... Måske en smule slidt, men alt i alt ret sjovt at tulle rundt i 21-22 graders "koldt" vand, når det er 35 grader ellers :) Så føltes det faktisk rimelig koldt omend forfriskende! :) Jeg tror virkelig jeg får det vildeste kuldechok når jeg kommer hjem, for 28 grader på mit værelse om natten føles for det meste behageligt! Det er lidt skørt at tænke på... Graderne er generelt faldet lidt de sidste par uger, sammenlignet med de første uger jeg var her... det er nu meget rart! :)

Su'ao Cold Spring
Mig og Niklas ved Su'ao Cold Spring! Hurra for
paraplyer med UV beskyttelse!


De har mælk i alle mulige slags! Idag smagte
jeg vandmelon! Ikke noget større hit! Men okay! :D

Awww!

Igår fik jeg spontant to gaver fra henholdvis Angel og Basco ( de to børn fra gården her, btw, han er 11 og hun er snart 13, skrev forkert tidligere :))

I 7-11 kan man når man får klistermærker, købe måneden "ting", for ikke så mange penge... Og i denne måned var det Angry Birds! Så de har købt en kop til mig med den røde angry bird på :) Mega sødt af dem!! :) Denne fine pakke lå på mit bord da jeg kom hjem fra Night Market :)

Så søde altså! Har inviteret dem til DK! :) 

Samme dag, kom Oskar, en af dem som arbejde på gården her med en fin lille pakke til mig også. Jeg blev meget overrasket og glad! Jeg måtte ikke åbne den før senere dog... Tror de generelt har noget med at de blive flove når man åbner gaver foran dem. Så jeg måtte vente til senere :) Han har givet mig denne meget fine halskæde med rav i! Så sødt altså! :)


Må sige at her de sidste par dage, forventede jeg at jeg ville blive mere og mere forventningsfuld i forhold til at skulle hjem, men jo tættere det kommer på, desto mere føler jeg at jeg slet ikke har haft nok tid her! Jeg ved at når jeg sætter mig på det første fly vil jeg glæder mig til at komme hjem, men lige nu misunder jeg Niklas at han skal være her 2 måneder mere! 


Sidste weekend!!

Det er simpelthen for vildt... Jeg troede faktisk at når jeg nåede hertil, så ville jeg begynde at glæde mig endnu mere til at skulle hjem... og det gør jeg på sin vis også, misforstå mig ikke, men jeg kunne godt tage en måned mere! Der er så mange ting, som jeg gerne stadig vil prøve eller se!

Mine planer i weekenden var egentligt oprindeligt rimelige omstændige, men måtte droppe lørdag... desværre fordi jeg blev syg :( Men starter lige fra en ende af...

Summercampen sluttede uden de store problemer :) Om eftermiddagen, efter børnene var taget hjem, tog i ud til museet der ligger tæt på her, for at tage nogle billeder, og for at Niklas kunne se det også. Super kedeligt for mig, fordi jeg allerede havde været der, så jeg sov egentligt bare på hver etage :D haha... fandt et sted, hvor jeg kunne sidde. Var simpelthen så smadret efter dagene med alle børnene!

Om aftenen tog vi til Luodong Nightmarket igen :) Jeg ville rigtig gerne tilbage og Niklas ville selvfølgelig også gerne se det. Jeg fandt også ud af denne gang, at det faktisk er det andet største i Taiwan! :) Så det tilføjede jo lidt til oplevelsen :D

Natten til fredag kunne jeg mærke at min hals begyndte at gøre nas og jeg var rimelig øm over hele kroppen. Men jeg nægtede at lægge mig syg, så jeg gjorde hvad jeg kunne for at glemme det og tage afsted alligevel. Vi tog til Dongshan Waterpark og plaskede rundt i en masse vand - selvfølgelig med tøj på, fordi det gør de fleste hernede!(!). Meget stenet... Og så gik vi lidt rundt og kiggede på ting og sager - købte lidt souvenirs osv. Videre til Karaooookkkeeeee! Det er altid sjovt, og vi fandt også ud af at en af deltagerne faktisk havde fødselsdag og de havde købt en kage til ham! Mega sødt!

Ray's birthday - yayy! 

Men alt i mens det her står på, bliver jeg mere og mere skidt tilpas og jeg tror at jeg fik en del sol. Så det plus jeg i forvejen var helt syg, gjorde at jeg til sidst ikke kunne hænge sammen mere. Da de sagde efter tre timers karaoke at vi skulle videre til night market, var jeg tudefærdig! Det er så svært at sige man vil hjem, når alle gerne vil blive. Jeg holdt ud så længe jeg kunne, men til sidst blev det bare for meget. De var meget søde og forstående!

Jeg skulle da havde været til Taipei om lørdagen, men droppede det og måtte blive hjemme og slappe af. Jeg var meget forvirret over jeg havde fået så meget sol og måtte bare se film og stene i sengen dagen efter! Jeg fik endda smidt min taiwanesiske telefon væk! :O Det ligner mig slet slet ikke!! Så goodbye phone - heldigvis ikke min Iphone!! :D